De catalanske separatister og unionister vil i de kommende dage gå på gaden side om side for at demonstrere deres utilfredshed med, at den spanske centralregering nu har fjernet regionens selvstyre.

Det vurderer den danske historiker og forfatter Svend Rybner efter dagens udmelding fra den spanske premierminister Mariano Rajoy, der på et pressemøde fastslog, at regeringen vil fjerne Cataloniens regering og udskrive nyvalg.

- Uanset om man går ind for selvstændighed eller ej, tror jeg ikke, der er mange cataloniere, der bryder sig om, at man sætter folkestyret ud af kraft. Derfor forventer jeg, at der vil komme meget store demonstrationer i Barcelona og i resten af Catalonien, siger han.

Dagens udmelding fra den spanske regering er historisk, fordi artikel 155 i landets forfatning aldrig tidligere har været udløst. Den giver centralmagten mulighed for at tage "alle nødvendige foranstaltninger", hvis en af de 17 regioner med selvstyre ikke har fulgt forfatningen.

Ingen vej tilbage for Puigdemont

Både i Spanien og resten af verden har iagttagere med tilbageholdt åndedræt ventet på, hvordan den spanske regering ville tolke det uklare svar fra Cataloniens leder Carles Puigdemont på spørgsmålet om, hvorvidt den regionale regering har erklæret Catalonien for selvstændigt.

Men efter regeringens udmelding i dag, samler spændingen sig nu omkring Puigdemonts bebudede tale i aften kl 21, hvor mange forventer, at han tager bladet fra munden og utvetydigt erklærer regionen for selvstændig, vurderer Svend Rybner.

- Nu er det for sent for Puigdemont. Han kan ikke slå bak nu og sige, at Catalonien ikke har erklæret sig for selvstændigt. Og hvis han gjorde det, ville han blive ristet over sagte ild af dele af sit bagland. Nu er der forventninger til, at han åbenlyst vil gå ud og erklære Catalonien for selvstændigt.

Jernhandske eller fløjlshandske i Madrid?

På tirsdag skal det spanske parlament tage stilling til, om man vil vedtage forslaget om at aktivere artikel 155 - en beslutning, der regnes for en formalitet. Og dermed vil Cataloniens regering først blive afsat efter på tirsdag.

Det springende punkt på den lidt længere bane vil være, om centralregeringen agter at iværksætte en hård eller en blød udmøntning af artikel 155 - skal catalonierne under administration med en jernhandske eller en fløjlshandske.

- Med den hårde version bliver alle catalanske embedsmænd sat uden for indflydelse. Og i den udgave vil der formentlig også komme retsopgør, hvor nogle vil blive stillet for en dommer for at have forbrudt sig mod forfatningen. I den blødere udgave overtager Madrid kun dele af selvstyret, for eksempel det økonomiske, forklarer Svend Rybner.

Politivold vil blive udnyttet politisk

Folkeafstemningen om Cataloniens løsrivelse, som en spansk domstol erklærede i strid med forfatningen, fandt sted 1. oktober i Catalonien, hvor 43 procent af vælgerne gik til stemmeurnerne. Her sagde 90 procent ja til selvstændighed.

På selve dagen opstod der voldsomme uroligheder, hvor op mod 900 personer ifølge catalanske myndigheder kom til skade i kampe med politiet. De mange voldsomme billeder af uroligheder blev behændigt brugt af løsrivelsesbevægelsen og den catalanske regering, fortæller Svend Rybner.

Og det vil de uden tvivl gøre igen, hvis demonstrationerne bliver mødt med ligeså stor brutalitet fra det spanske politi, vurderer han. Man skal nemlig huske på, at ingen objektive meningsmålinger viser, at støtten til løsrivelse af Catalonien er over 50 procent i regionen.

- Derfor vil Puigdemont og selvstyret formentlig fremprovokere en situation, hvor der igen kommer billeder af spanske politibetjente, der undertrykker den catalanske befolkning. Billederne fra 1. oktober gik jo verden rundt og var med til at puste nyt liv i processen, siger Svend Rybner.

Spanierne forstår ikke catalonierne

I resten af Spanien er der meget ringe forståelse for Cataloniens løsrivelses-drømme. Landet er stadig meget hårdt ramt af den økonomiske krise med en arbejdsløshed på 17 procent - blandt de unge på mellem 16 og 24 år er den på 38 procent. Og derfor kan mange spaniere ikke forstå, hvorfor Catalonien vil løsrive sig nu.

- Hverdagen er hård for mange spaniere. Og de ryster på hovedet af det, de ser i Catalonien. Derfor vil der være en forholdsvis stærk opbakning til det her indgreb bredt i den spanske befolkning, siger Svend Rybner.

Der er dog også spaniere, især på venstrefløjen, der bakker op om cataloniernes sag. Ikke mindst i Baskerlandet, hvor løsrivelsesbevægelsen har holdt lav profil under de dramatiske begivenheder i Catalonien.

- Der er også en del af den spanske befolkning, der vil bruge det argument, at de ikke ønsker at se et centralstyret regime, som det der var under Francos diktatur fra 1939 til 1975. Men meget kommer nu til at afhænge af, hvor voldsomt det spanske politi fører sig frem, siger Svend Rybner.