I november 2015 skød Tyrkiet et russisk jagerfly ned tæt på den syriske grænse, efter at det var fløjet mere end to kilometer ind i Tyrkiet og havde overhørt flere advarsler.

I tiden efter blev de to landes diplomati sat alvorligt på prøve for at undgå en eskalering af den anspændte situation, som Rusland kaldte ’en bevidst provokation’.

Nu, mindre end to år efter, er forholdet mellem de to lande blevet så godt, at Tyrkiets præsident, Recep Tayip Erdogan, i tirsdags meddelte, at man er godt på vej til at købe et nyt missilforsvar fra Rusland i en stor handel, der kan koste hen mod 2,5 milliarder dollar – eller knap 16 milliarder danske kroner.

Tyrkiet har længe været på markedet efter et nyt og moderne luftforsvar, og hvis handlen med det russiske S-400-missilsystem ender med at gå igennem, er det ikke noget, der vil gå ubemærket hen i USA og Europa, der traditionelt set har leveret militærudstyr til Nato-landet Tyrkiet.

- Det er ret usædvanligt, at et Nato-medlemsland køber russisk forsvarsteknologi, samtidig er det er et opsigtsvækkende køb, fordi det her våbensystem er topmodellen i det russiske katalog af antiluft-systemer, vurderer Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

På Forsvarsakademiet er Major og Souschef ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet Lars Cramer-Larsen enig i, at der er tale om et opgør med landets hidtidige politik, hvor militært udstyr primært blev hentet i Vesten, men peger samtidig på, at der ligger en større betydning i købet.

- Der er ligeså meget storpolitik i det her, som det har militær betydning. Tyrkiet sender et klart signal med det her køb og vil gerne vise, at de ikke er afhængige af hverken Nato eller USA, siger han.

Tyrkiet vil spille på flere heste

Tirsdag aften holdt præsident Erdogan en tale for medlemmerne af regeringspartiet AKP i det tyrkiske parlament. Her løftede han sløret for, at en aftale med Rusland om det forestående missilkøb snart ville være på plads og sagde samtidig, at der ikke er noget problem i at købe russiske våben som Nato-medlem.

- Hvorfor vil det skabe spænding? Et land burde altid lede efter de bedste muligheder for at sikre dets sikkerhed, sagde han.

- Vi har taget skridt sammen med Rusland, og der er blevet sat blæk på aftaler. Om gud vil det, vil vi se S-400-missiler i vores land og fortsætte samarbejdet om en fælles produktion, sagde han i talen.

Bemærkningerne kan være rettet mod USA og General Joseph Dunford, der er den øverste chef i det amerikanske militær og rådgiver for Donald Trump. Han afviste i sidste uge meldinger om, at Tyrkiet var tæt på at købe S-400-systemet og hentydede, at det kunne blive et problem, hvis de gik videre med handlen.

Ifølge Kristian Søby Kristensen er der flere aspekter i Tyrkiets køb, der kan være problematiske.

Ingen ved endnu, hvordan Tyrkiet vil bruge systemet, men den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, har sagt, at S-400-systemet ikke kan fungere sammen med andre Nato-medlemmers teknologi, hvis Tyrkiet går videre med købet.

Samtidig er signalværdien ikke til at tage fejl af, mener Kristian Søby Kristensen.

- Når man køber våben, køber man ikke kun isenkram. Man køber også politisk tilhørsforhold. Saudi-Arabien er et eksempel på et land, der betaler mange milliarder dollar til den amerikanske våbenindustri hvert år for at fastholde en alliance med USA.

- Det her understreger, at Erdogan er i gang med at bygge en tættere relation til Rusland og Putin. Samtidig sender han et signal til Tyrkiets Nato-partnere om, at man ikke skal tage Tyrkiet for givet, og at man kan spille på flere heste, siger han.

Skal bruges til forsvar af Tyrkiet

Selvom Tyrkiets nye missilsystem ikke kan samarbejde med andre Nato-landes udstyr, bliver det måske ikke noget alvorligt problem, mener Lars Cramer-Larsen og peger på, at der er forskel på Tyrkiet i en Nato-sammenhæng, og når det blot handler om landets eget forsvar.

- Jeg tror ikke, at S-400 skal bruges som del af et Nato-samarbejde. Det skal primært bruges til at beskytte vigtig infrastruktur og militær i Tyrkiet.

I Rusland har man opstillet systemet som beskyttelse flere steder i landet blandt andet ved Moskva og Sankt Petersborg, og det ville give mening, hvis Tyrkiet gjorde det samme, konstaterer Kristian Søby Kristensen.

- De bor jo i en region, hvor det er meget rart at kunne skyde fly og missiler ned.

God dag på kontoret i Kreml

For Rusland er det en god aftale på mere end et niveau, siger Kristian Søby Kristensen.

- Det er endnu en god dag på kontoret i Kreml. Blandt andet fordi man får vist splittelse i Nato og får knyttet Tyrkiet en smule tættere til sig. Det er en udenrigs- og sikkerhedspolitisk sejr for Moskva, siger han.

Rusland er verdens næststørste våbeneksportør kun overgået af USA, og muligheden for at sælge S-400-systemet til Tyrkiet er et glimrende salgsvindue, forklarer Kristian Søby Kristensen.

- Det er rigtig god reklame til andre købere, når man kan sige, "Se. Selv Nato-lande, den ypperste militære alliance i verden, er interesseret i at købe vores våben."

- I Washington er man forbandet over det her af de præcis samme grunde, som man er glad for det i Moskva. Det understreger en stigende amerikansk impotens i Mellemøsten. For det andet tjener USA også ret godt på at sælge våben og alternativet havde nok været amerikansk produceret system, siger Kristian Søby Kristensen.

Tyrkiet har stadig stadig brug for Nato

Selvom Tyrkiets indkøb af russiske missilsystemer kan give rynker i panden på Nato-hovedkontoret i Bruxelles, så er det i sidste ende ikke noget, der kan rykke ved Tyrkiets medlemskab af forsvarsalliancen, mener Kristian Søby Kristensen fra Københavns Universitet.

- Forudsætningen for at man kan være irriterende er, at man er med i klubben. Tyrkiets grundlæggende sikkerhed er – ligesom Danmarks funderet i Nato. Tyrkiet ser deres Nato-medlemskab som hele udgangspunktet for, at de kan lave den her tilnærmelse mod Rusland, siger han.

Tyrkiet, der har været medlem af den Nordatlantiske forsvarsalliance siden den første optagelsesrunde i 1952, har under Recep Tayip Erdogan fået et mere anstrengt forhold til flere af de andre medlemslande.

I den syriske borgerkrig kæmper Tyrkiet mod de samme kurdiske styrker, som USA og flere andre Nato-lande aktivt støtter med våben, træning og luftstøtte.

Samtidig har Erdogan siden det mislykkedede kupforsøg i sommeren 2016 langet ud efter flere Nato-lande, blandt andet Norge og Tyskland, for at give asyl til tyrkiske Nato-soldater, som han mener var med til at planlægge kuppet.

Lars Cramer-Larsen fra Forsvarsakademiet ser heller ikke nogen mulighed for, at Tyrkiet kan være på vej ud af det, han kalder verdens mest overlegne militæralliance.

- Bundlinjen er, at tyrkernes langvarige medlemskab af Nato ikke er til diskussion. Tyrkiet har brug for Nato, og Nato har brug for Tyrkiet. Man vil tages mere seriøst og sætte regional dagsorden, uden at USA blander sig i, hvad man gør på nationalt plan.