Mere end 30 gange har den amerikanske præsident, Donald Trump, sat sin underskrift på en såkaldt 'executive order' - et præsidentielt dekret - i sine snart 100 dage i Det Hvide Hus.

Dekretet er politik, som præsidenten vil føre ud i livet, med mindre at det bliver dømt forfatningsstridigt, eller han ikke kan få finansieret det i den amerikanske kongres.

Donald Trump har blandt andet skrevet under på, at han vil afskaffe sundhedsreformen Obamacare, bygge en grænsemur til Mexico og stramme kursen over for USA's omkring 11 millioner illegale indvandrere.

Men selv om Trump sidder på posten som klodens mægtigste mand, har han ikke bare frit slag til at føre al sin politik ud i livet.

I nat fik han sit seneste juridiske nederlag. Dommer William Orrick fra San Francisco skrev i en kendelse - som gælder for hele USA - at det er imod den amerikanske lovgivning, at Trump i et præsidentielt dekret om illegal indvandring skrev, at det skal være muligt at trække enkelte byer i føderal støtte.

Det skulle ifølge Trump kunne ske, hvis de enkelte byer ikke ønskede at samarbejde om hans udlændingepolitik, herunder give oplysninger om illegale indvandrere videre til myndighederne.

Det er ikke første gang, at Trump møder modstand i forbindelse med sine dekreter ved de amerikanske domstole. Men hvordan og hvorfor kan det lade sig gøre for lokale dommere at underkende præsidentens dekreter?

Herunder følger en gennemgang af, hvad der er sket, efter at Donald Trump har udstedt nogle af sine mere kontroversielle dekreter.

Trump underskriver præsidentielt dekret

Hver gang den amerikanske præsident skal underskrive et præsidentielt dekret, foregår det i Det Ovale Kontor i Det Hvide Hus. Her er han typisk flankeret af sine rådgivere, men også af relevante ministre.

For eksempel sad landbrugsminister Sonny Perdue ved hans side, da Trump i går underskrev et dekret, der skal fjerne reguleringer i det amerikanske landbrug.

Det er artikel 2 i den amerikanske forfatning, som beskriver præsidentens magtbeføjelser og giver ham muligheden for at udstede præsidentielle dekreter. Han kan dog ikke overtrumfe, hvad der står i den amerikanske forfatning, som er udgangspunktet for al lovgivning og al myndighedsudøvelse i USA.

Det vil sige, at den siddende præsident for eksempel ikke kan forbyde alle amerikanere at bære våben, da retten til dette er klart og tydeligt nedskrevet i forfatningen.

Juridisk tovtrækkeri eller kamp med Kongressen

Som præsident har man beføjelse til at styre de forskellige ministerier og lave om på, hvordan de forskellige departementer skal håndtere forskellige problemstillinger.

Derfor kunne Donald Trump uden videre udstede et dekret 27. januar om USA's udlændingepolitik, der blandt andet forbød statsborgere fra overvejende muslimske lande at komme ind i USA.

Men dekretet var kun lige trådt i kraft, da sagsanlæggene begyndte at regne ned over Trump. Ligesom en lov kan et præsidentielt dekret nemlig udfordres ved en domstol.

Delstaten Washington, med statens justitsminister, Bob Ferguson, i spidsen, lagde sag an mod indførelsen, som de mente var et forfatningsstridigt brud på immigranters og deres familiers rettigheder, fordi forbuddet ifølge dem var specifikt rettet mod muslimer.

I New York blev der også lagt sag an. Her var det dog to flygtningeorganisationer, der rejste sagen, efter at to irakere var blevet nægtet adgang til USA trods gyldigt visa.

I Denver rejste en studerende fra Libyen en sag på sine egne vegne. Zakaria Hagig mente, at indrejseforbuddet ville betyde, at han ikke kunne tage til sit hjemland og besøge sin familie uden at risikere ikke at kunne komme tilbage til USA. Det var et klart brud på forfatningen, hævdede han i sagsanlægget.

Det er dog ikke kun juraen, der kan stå i vejen for den amerikanske præsident. Han råder nemlig ikke over finansielle mider, der skal føre eventuelle projekter ud i livet. Derfor skal han - når han for eksempel vil bygge en grænsemur til Mexico - have godkendt projektet i Repræsentanternes Hus og Senatet, der begge skal indvillige i at sætte penge af til projektet.

Dommere blokerer dekretet

I eksemplet med Trumps indrejseforbud gik der blot en uge, før tæppet blev revet væk under indrejsestramningen. En føderal dommer i Washington var nemlig den første, der afsagde en kendelse.

James Robart underskrev den 3. februar sin kendelse, der fastslog, at indrejseforbuddet var i strid med forfatningen, og samtidigt gjorde han den gældende for hele USA. Det betød, at indrejseforbuddet straks blev suspenderet i hele landet.

Yderligere tre delstater nåede frem til samme kendelse de følgende dage. Trump-administrationen appellerede kendelsen, men den blev afvist af appeldomstolen i San Fransisco, der i sin kendelse sagde, at Trumps dekret ikke bygger på fakta.

Hermed er en præsidents handlemuligheder dog ikke helt udtømte. Kendelsen fra appelretten kan nemlig ankes til Højesteret.

Det skete dog ikke i dette tilfælde, hvor Trump i selskab med embedsmændene i justitsministeriet udfærdigede et revideret præsidentielt dekret, hvor et indrejseforbud i stedet skulle gælde for seks lande.

Men inden det nåede at træde i kraft, blev forbuddet igen blokeret. Denne gang var det en distriktsdomstol på Hawaii, som slog fast, "at den præsidentielle ordre blev udstedt med det mål at være til ugunst for en bestemt religion".

Kører videre i retssystemet

Donald Trumps muligheder er dog ikke udtømte, hvis han ønsker at få trumfet sit indrejseforbud eller andre love igennem, der er blevet blokeret af føderale domstole. Han kan nemlig appellere kendelsen til den amerikanske højesteret, der er den øverste domstol i landet.

Højesteret kan tage sagen op, hvis de vurderer, at der er tilstrækkeligt juridisk grundlag, og at der forelægger tilstrækkeligt med kendelser ved forbundsdomstolene i landet.

Hvis de vælger at behandle sagen, skal de ni højesteretsdommere - der alle er politisk udvalgte - beslutte, om dekretet skal føres ud i livet eller skal have det endelige nådestød. Et er dog klart. En kendelse i Højesteret er endelig og kan ikke appelleres.

Kilder: The Guardian, slate.com, CNN, abc7chicago.whitehouse.gov, supremecourt.gov