I en ny rapport kritiserer menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i skarpe vendinger styret i Venezuela.

Amnesty International beskylder myndighederne i Venezuela for grove krænkelser af menneskerettighederne under de seneste ugers protester mod præsident Maduro.

Rapporten kommer, efter at der i en måned har været næsten daglige sammenstød mellem modstandere og tilhængere af landets præsident, Nicolas Maduro. Urolighederne har indtil nu kostet 26 mennesker livet, og flere end 400 er blevet såret.

Men krisen i Venezuela er intet nyt.

Siden Maduro kom til magten i 2013, har landet været plaget af fødevaremangel, medicinmangel, recession og en inflation, der sidste år blev vurderet til at være verdens højeste.

Modstanderne og den politiske opposition demonstrerer også denne gang, fordi landets økonomi er på randen af kollaps. Demonstranterne kræver et tidligt parlamentsvalg og økonomiske reformer.

Ifølge seniorforsker ved Danske Center for Internationale Studer, DIIS, Jairo Munive skyldes den økonomiske krise primært statens forfejlede forsøg på at overtage og kontrollere markederne.

- Statens forsøg på at indføre socialisme har skræmt investorer og detailkæder langt væk eller til nabolande som Colombia, og det har skabt en akut mangel på fødevarer og medicin. For eksempel er prisen på fødevarer steget sidste år med næsten 500 procent, fortæller han.

'Diktaturo'

Ifølge Javier Munive er den politiske krise for nyligt spidset til, da landets højesteret, som støtter præsident Maduro, sidste måned forsøgte at overdrage mere magt til sig selv og overtage de af parlamentets beføjelser, som ellers er kontrolleret af oppositionen.

- Det fik oppositionen til at anklage Maduro for at i realiteten at indføre et diktatur i Venezuela. Man har også hørt demonstranter kalde Maduro for ’Diktaturo’. Så det er en lang politisk krise, som vi er vidne til, fortæller han.

Høj som lav

Men det er ikke kun den politiske opposition, som gerne vil have præsident Maduro afsat. Den verserende krise har fået høj som lav til at gå på gaden i protest, fortæller Jairo Munive.

- Fra medlemmer af middelklassen, der er blevet betydeligt fattigere i løbet af årene under den her såkaldte revolution, til universitetsstuderende, som har været meget aktive i de her demonstrationer.

- Der er også en del tidligere tilhængere af revolutionen, som har støttet regeringen, men nu har vendt staten ryggen.

Men militæret i ryggen

Den afgørende faktor i, hvordan situationen i Venezuela kommer til at udvikle sig, er ifølge Jairo Munive militæret.

- Historisk har militæret i Venezuela altid spillet en utroligt vigtig rolle, så demonstrationerne går ud på at påvirke militæret og på at få militæret til at vælge side – og det skal så være demonstranternes side.

- Men når det så er sagt, så støtter militæret fuldt op om præsidenten og regeringen. Så sent som i sidste uge kom militærets samlede generaler med en støtteerklæring, og så længe militæret støtter præsidenten, så kommer der ikke til at ske noget, siger han.

Forgyldt og forkælet

Regeringen har i mange år forgyldt militæret og dets generaler, specielt siden Maduros indsættelse i 2013, fortæller Jairo Muniver.

- Generalerne kontrollerer i dag en stor del af økonomien i Venezuela. De ejer alt fra olieselskaber til entreprenørfirmaer til kildevandsfabrikker, og er også dybt involveret i banksektoren. Men også menige soldater nyder godt af deres magt. De får gratis boliger, skoler, sundhedsydelser. Militæret er blevet en slags velfærdsstat.

- Så spørgsmålet er ikke alvoren i situationen, men om og hvordan militæret vælger at forholde sig til oppositionen og demonstranterne, siger Jairo Munive.

Amnesty International vurderer, at regeringen lige nu tilbageholder omkring 1.000 personer, hvoraf 800 af dem er blevet fængslet under demonstrationer de seneste uger.

Kilder: Reuters, AFP, dpa, Ritzau