Spektakulær drabssag i Papua Ny Guinea: Over 100 anklaget

Papua Ny Guinea indleder en gruopvækkende sag om drab på børn og voksne beskyldt for hekseri.

(FILES) A file photo taken on February 6, 2013 shows a crowd watching after a young mother accused of sorcery, was stripped naked, reportedly tortured with a branding iron, tied up, fuel and set alight with petrol on a pile of rubbish topped with car tyres, in Mount Hagen in the Western Highlands of Papua New Guinea. In another instance in April 2014, a "berserk" crowd used bow and arrows, knives and axes to hack to death seven people including two children accused of sorcery, a trial in Papua New Guinea has heard, a report said on March 23, 2017. / AFP PHOTO / POST COURIER / STR (Foto: © Str, Scanpix)

En flok af "vanvittige" mennesker brugte buer og pile, knive og økser til at dræbe syv mennesker, heriblandt to små børn, som var blevet beskyldt for hekseri.

Sådan lyder anklagen mod 122 personer i en retssag, der onsdag blev indledt i Papua Ny Guinea.

97 af de tiltalte nægter sig skyldige i manddrab. De resterende 25, der alle er blevet løsladt mod kaution, undlod at møde op i retten.

Drabene fandt sted i april 2014, efter at mænd fra seks landsbyer havde mødtes og planlagt angrebet mod landsbyen Sakiko, hvor de, der var blevet beskyldt for hekseri, havde søgt tilflugt.

Det skriver avisen Papua New Guinea Post Courier.

- To børn på tre og fem år blev taget ud af deres mødres arme og hakket ihjel. Fem voksne blev også dræbt, skriver avisen, der kalder retssagen den største sag om hekseri i landets historie.

Statsanklager Francis Popeu beskriver drabene som planlagte.

- Alle, der medvirkede, tilskyndede hinanden med det fælles mål at dræbe, siger han.

Sort magi og kannibalisme forekommer i Papua Ny Guinea, hvor mange mennesker ikke accepterer naturlige årsager som forklaring på modgang, sygdom, ulykker eller dødsfald.

Menneskerettighedsaktivister har længe presset på for at få de skyldige dømt i angreb relateret til hekseri i det fattige land.

/ritzau/AFP